Om Byen
BYEN VED GULDKYSTEN
Als er en lille charmerende by i Himmerland med 912 indbyggere (2024). Als er beliggende i Als Sogn og tilhører Mariagerfjord kommune, Region Nordjylland.
Als Sogn er et arealmæssigt stort sogn, der strækker sig fra Lille Vildmose i nord ned til Mariager Fjord i syd. Mod øst grænser sognet mod Kattegat. Nærheden til hav og fjord har haft stor betydning for de erhverv, man gennem tiden har benyttet sig af. I dag er turismen et af de helt store erhverv.
Navnet Als er angiveligt afledt af Ellenæs, som betyder et næs bevokset med elletræer.
Als ligger ud til Kattegat på en bakkeø omgivet af fladt land. Det højeste punkt er Ravnbjerg, hvor der er fundet rester af 2000 år gamle huse.
I ca. 20 meters højde ligger Als Kirke majestætisk og spejder ud over havet. Den er i århundreder blevet brugt som sømærke.
Landsbyen er samlet omkring gadekæret Flouen, Springvandspladsen og Als Kro.
Ikke langt fra byens centrum ligger Havbakkeskolen. Efter sommerferien 2024 er her klassetrin fra 0. – 9. klasse.
Ved siden af skolen ligger Als Stadion. Endnu et af byens samlingssteder. Her bliver dyrket en masse sport og byens fodbold-entusiasme er stor. ‘Vikinger er vi alle mand’!
Byen har to hyggelige campingpladser, Als Havbakker og Als Camping, der ligger få meter fra Kattegat. Her er der mulighed for afslapning og gåture i den pragtfulde natur med skov og strand. Pladserne drives af Als Borgerforening og er åbne for alle.
Byen hvor solen altid skinner!
HISTORIE
Landsbyen Als kan føre sin historie tilbage til stenalderen, da den lå som en bakkeø i Litorinahavet. Højeste punkt er Ravnbjerg (28 m. o. h.), hvor arkæologer har fundet rester af 2000 år gamle huse. Als Kirke er en klassisk romansk kirke fra 1300-tallet, som ligger majestætisk i ca. 20 meters højde med udsigt ud mod Kattegat. Kirken har i århundreder været brugt som sømærke. Byen er samlet omkring gadekæret Flouen, Springvandspladsen samt Als Kro og Badehotel (1893), som også i dag drives som kro.
Fra gammel tid har indbyggerne ernæret sig ved landbrug, småfiskeri og handel. Ud af den lokale smedeforretning voksede industrien Jydsk Knæ- og Pladerør, siden JKF, op med produktion af udsugning og ventilation. I godt 80 år fra 1920 var byen tillige hjemsted for det, der en overgang var områdets største rutebilvirksomhed med mere end 25 busser i rute: Østhimmerlands Rutebiler, senere Thygesen Busser, stiftet af Laurits Madsen og drevet gennem fire generationer af Knud, Uffe og Jørn Thygesen.
Als var et af de sidste steder, hvor afholdsbevægelsen byggede nyt: Så sent som i 1970’erne opførtes en nybygget restauration i Als Havbakker med pragtfuld havudsigt til afløsning af et 90-årigt afholdshotel. Efter en snes års cafeteriadrift måtte man dog give op, og ejendommen er i dag privat.
Als kirke
Als kirke blev bygget 1250-75 i senromansk stil med tårn og våbenhus som senere sengotiske tilføjelser. Kirken har en interessant kirkegård med flere gamle jernkors ved hvis fod der ligger hvide konkylier. Kirkens helt fantastiske beliggenhed på toppen af Als Havbakker har i århundreder givet den betydning som landkending for skibsfarten.
Kirken er flere gange blevet ombygget. Første gang omkring år 1500. Bogstaverne FA – 1798 – HL på sydsiden af tårnet fortæller, at Frederik von Arnstorff til Visborggård og hans hustru Hedevig Lassen i 1798 bekostede en større ombygning.
Den gamle Als Præstegårdslade er fredet og flyttet til Frilandsmuseet Hjerl Hede.
HISTORIE ALS SOGN
Als sogn hører ikke til de rigeste på oldtidsminder. Hvis vi ser bort fra højdedraget mod havet ved Als by og et mindre parti i Helberskov, lå hele sognet i stenalderen under vand. Sognet er derfor relativt sent bebygget, og pga. sandflugtsfaren skete bebyggelsen langsomt. Omkring 1604 blev Kragelund f.eks. totalt ødelagt af sand, og bønderne måtte flytte. I det følgende årh. udslettedes Gl. Hurup.
Trods den barske natur er der dog flere tidlige skriftlige vidnesbyrd om sognets lokaliteter. Als er således nævnt allerede 1195. Enkelte af sognets gårde kan føres tilbage til middelalderen. 1409 skrev Henrik Kirt sig til Lykkegård, og Hedegård vides at have været i handel 1509, da Vor Frue Kloster i Aalborg solgte den til kronen, der så i 1565 skødede den til Jørgen Lykke til Overgård. Haslevgård omtales 1683 som en adelig sædegård, og måske er der tale om det ”Hosløff”, hvortil adelsmanden Joh. Pallesen skrev sig så tidligt som 1374. I historiens løb blev der gjort flere forsøg på at gøre Haslevgård til sædegård, for bedre at kunne udnytte bøndernes arbejdskraft. Bøndergodset i Als var delt mellem mange fjerntliggende herregårde. Bønderne slap derfor for den tyngende hoveripligt, som var med til at forarme deres standsfæller i nabosognene.
Bylauget
Landbruget var det primære erhverv. Før udskiftningen blev jorden drevet i 6 skifters vekseldrift. Selv efter udskiftningen gik kreaturerne i løsdrift, hvor de vogtedes af en hyrde. For at kende kreaturerne fra hinanden blev der klippet ejermærker i dyrenes ører.
Byen ledtes af en oldermand, der valgtes blandt bymændene for et år ad gangen. 1. maj gik byhornet videre til den nye oldermand. Hornet blev brugt til at kalde til bystævne. Stævnet fandt sted på »Thøgers toft « (bag badehotellet). Her blev beslutninger om fællesanliggender taget. Vi kender en enkelt meget mærkelig sag, der blev behandlet på et bystævne i 1711. Her holdtes rettergang over rotterne, som var en stor plage for byen. Sagen er beskrevet af den samtidige herredsfoged Testrup i Rinds Herreds Krønike – et manuskript, der nu findes i det Kgl. Biblioteks håndskriftssamling.
En af oldermandens pligter var at arrangere årets gammelmandsfest. Det var derimod de unge, der arrangerede fastelavnens ringriderfest. 1. maj rejstes ”maj- bøgen” – en stang pyntet med grønne grene. I ældre tid var der et drilleforhold mellem beboerne i Als og Helberskov, der b.la. skal have givet sig udslag i, at man røvede hinandens majbøg. Valborg aften (30. april) tændtes blus på Bjerget og på havbakkerne i Als. Sct. Hansbål er derimod en langt senere indført skik på denne egn.
I slutningen af 1800-tallet tiltrak Als Kro og Badehotel mange turister fra Københavnsområdet.
Også i dag er Als, Øster Hurup og Helberskov især præget af turismen, der i sommerperioden mere end fordobler indbyggertallet.
Helberskov
Helberskov er en spændende og ganske velbevaret landsby med mange gamle bindingsværkshuse. Ved udskiftningen blev kun to gårde flyttet ud, og derfor fremstår landsbyen stadig med sin gamle kompakte struktur og med mange bevarede huse fra 1700- og 1800-tallet – sågar et enkelt med elementer fra 1600-tallet.
I 1800- og 1900-tallet var udvandringen til Amerika fra denne landsby betydelig. Det siges at være den danske landsby, hvor flest mennesker udvandrede. Udvandringen skyldtes først og fremmest, at landsbyens agerjord var for lille og for ringe til at bære en befolkningstilvækst.
Helberskov ligger nedenfor morænebakken Bjerget, (24 m. o. h.), hvorfra der er en storslået udsigt. Her fejres fastelavn med ringridning og pinse med majstang.
Under 2. verdenskrig lå her et tysk kystbatteri. Ved kapitulationen 5. maj 1945 nægtede stedets kommandant at overgive sig. Han samlede alle tyske tropper i området, ca. 300 mand, på bjerget og var beredt til at kæmpe til sidste mand. Først 10. maj, 5 dage efter resten af Danmark, overgav garnisonen på Bjerget sig, som det sidste sted i Danmark.
Helberskov har sin egen dialekt
Der bor kun 160 borgere i Helberskov på Als Odde, men de sidder alligevel på en skatkiste af en egen og sjælden dialekt. Selv om sproget er klingende himmerlandsk, hævder de i hvert fald selv, at de har ord, som ikke bliver brugt inde i den større by Als.
Christian Christensen, tidligere formand for den Lokalhistoriske forening for Als og Omegn, mente at have en forklaring.
– “I Helberskov snakker folk lidt mere, som de før gjorde på landet. Og inde i byen Als blev der talt lidt finere, som vi kalder det. I gamle dage var der for eksempel ingen, der blev tiltalt med De i Helberskov… det skulle da lige være præsten.” sagde Christian Christensen.
Det er ikke uden stolthed, at folk i Helberskov slynger om sig med gloser fra deres egen dialekt.
Iver Christensen, som er født og opvokset i det lille samfund, siger:
– I mine bedsteforældres tid var det normalt at sige: Vi skal have vores ”nædder”. Det betyder aftensmad. Man kunne også sige ”unnen” og så var det middag.
Helberskoverne er meget bevidste om deres historie og særlige kultur og har deres egen hjemmeside.
Ovenstående historier om Als By er fundet delvist på Wikipedia og delvist på Historisk Atlas. Desuden kan spændende fortællinger, “Landsbyhistorier” om Als By, findes HER.
JKF
Som områdets største arbejdsplads har JKF historisk set haft en stor betydning for Als By.
Virksomheden blev grundlagt i 1957 af Louis Nielsen og i 1964 flyttede den til nuværende adresse i Als tæt på Kattegat.
JKF producerer ventilationsanlæg og opererer nu også rundt omkring i verden.
Klik på billedet og se mere.
JENS JENSEN
Jens Jensen, som blev født i 1867 i et fattigt hjem i Hobro, drev senere i mange år sammen med sin familie et husmandssted ved Als Brohuse.
Han blev grebet af husmændenes sag og kendt viden om som foregangsmand i husmandsbevægelsen.
Året efter hans død i 1930, afsløredes i Als bakker et mindesmærke for Jens Jensen i form af en bronzebuste på granitsokkel.
Busten har siden været flyttet lidt rundt i byen, men står nu i det lille anlæg i “krosvinget”.
Læs mere om Jens Jensen i Den Store Danske Encyklopædi.