Kom og syng med os – Als Mandekor

Af Alsby

Torsdag den 27. februar holdt Als Mandekor åben kor aften og 15 nye havde dristet sig ud for at forsøge sig med korsang.

Det blev en fantastisk aften, hvor alle fik sig sunget sig godt varme og tilmed fik ros af korleder Maren Tang for vellyden.
TV2 Nord havde sendt journalist Sofie Bach, som både interviewede og filmede på samme tid.

Formanden, vores alderspræsidenter Erik Jeppesen og Holger Graversen samt en af de nye tilkomne Mogens Skov, blev interviewet.

Programmet bliver, ifølge Sofie Bach TV2 Nord, sendt mandag den 2. marts mellem 19,30 og 20.00 på TV2 Nord.
TV2 Nord og Sofie Bach havde læst opslaget på Fjordavisen.nu og besluttet, at det var bestemt et indslag værd.

Tak til alle jer der bakker op om vores kor. Vi møder kæmpe stor glæde og velvilje hvor end vi kommer hen.

Koret og jeg håber på, at flere vil komme ind og prøve kræfter med sangen og fællesskabet der driver Als Mandekor.

Vores dør er altid åben og alle er velkomne.

Kontakt os på alsmandekor@gmail.com, Als Mandekor – fanside på Facebook eller på 91563326

Formanden