Nyt fra Als Mandekor

Af Alsby
Det var en forrygende start med 32 tilmeldinger til det nyoprettede Als Mandekor.
 
Den stiftende generalforsamling bød på informationer omkring koret, præsentation af korleder samt nedsættelse af en bestyrelse. Bestyrelsen består af stifterne Jesper Thygesen og Ejner Sommer Arentoft .  Jesper Holt Andreassen blev valgt som kasserer. 
Vi har ansat Maren Sturis Tang som korleder og hun fik gang i koret allerede på første aften. Maren er uddannet organist, stifter af Mariagerfjord kammerkor og har stor erfaring i undervisning af kor. 
Vi havde 12 afbud i aften som helt sikkert kommer til vores første øveaften hvilket vil sige vi kommer over 40 medlemmer inden længe. Der er plads til flere hvis nogen har lyst. 
Vi starter op torsdag den 5. september kl. 19 på Havbakkeskolen. Alle er velkomne uanset om du har sunget før eller ej. 
Det handler om fællesskab, og om at have lyst til at lære at synge i kor. 
Referat og vedtægter samt andre informationer findes snart på vores Facebook side,  Als Mandekor.